Lehnsgaards historie
Lehnsgaard er en proprietærgård og uden for nr. Gårdene på Bornholm blev fra 1616 registreret med et nr. og et navn. I Østerlars Sogn var der 49 selvejergårde og 22 vornedegårde (fæstegårde) og en gård uden nr., nemlig Lehnsgaard.
Lehnsgaard havde særlig status, i jordebogen kaldes den godset og er endda også nævnt som en hovedgård. I jordebogen kan man se, hvordan visse gårde næsten udelukkende betalte smørskat og ingen kornskatter, Lehnsgaard er en af dem. Lehnsgaard skulle i 1658 yde 1½ tønde smør årligt i skat.
Gaggernes æra på Lehnsgaard
Den første ejer af gården, vi kender navnet på, er da også adelsmanden Jørgen Gagge, han overtog Lehnsgaard i 1522. Kong Hans havde adlet Jørgen Gagge og overdraget ham kronens gård, Lehnsgaard.
Jørgen Erichsen Gagge var frimand. Han blev født uden for ægteskab i ca. 1470. Han var søn af Erich Andersen Gagge, Bidstrup og (?) Hansdatter. Han døde cirka 1551 i på Lehnsgaard i Østerlars
Jørgen Gagges uægte herkomst afspejles sandsynligvis af, at hans våbenskjold var spejlvendt i forhold til hans ægtefødte halvbror. Dette våben førte hans søn Henning også, indtil man i tredje generation bragte orden i forholdet og atter antog det oprindelige våben ... man regnede med, at omgivelserne på dette tidspunkt havde glemt den uægteskabelige herkomst.
Gaggeslægten havde Lehnsgaard i tre generationer, sønnen Peder Gagge, der var meddommer ved landstinget, havde mange stridigheder med lybækkerne under deres tid på Bornholm. Han skød kronvildt, der ellers var forbeholdt lensmanden på Hammershus. Men Peder Gagge mente, det var hans ret som frimand at skyde på sin egen jord. De førte til retssager med lybækkerne, som mente, Peder Gagge var meget stridbar.
Peder Gagge på Lehnsgaard, var søn af den tidligere omtalte meddommer i Landstinget af samme navn og sandsynligvis født i faderens dødsår 1560. Peder Gagge havde tidligere dræbt en mand, men indgået forlig med den dræbtes familie. Han var i marts 1590 Hans Pedersen Kofoeds gæst på Blykobbegaard i Nyker Sogn, og da han sent ud på aftenen rejste sig fra drikkelaget og gik ud igennem forstuen, mødte han her sin værts tjener Niels Madsen og dennes medtjener. Niels Madsen spurgte ham, hvor han ville hen nu, da en seng var ham mest nyttig. Peder Gagge stak karlen med sin daggert så voldsomt, at Niels Madsen døde kort efter. Det blev Lensmand Falch Gøye, der førte den adelige drabsmand til Herredagen på Koldinghus. Peder Gagge skulle som adelig, dømmes af andre adelige, derfor måtte han hele vejen til Kolding. Dommen der blev afgivet d.3. august 1590 og fik følgende ordlyd:
”Efterdi Peder Gagge har ihjelslaget sagesløs Mand, da bør han derfor straffes paa sin Hals og, efterdi Drabet er skeet paa Borringholm, da at stande sin Ret der.”
Så drog Peder Gagge på sin sidste lange rejse tilbage til Østre herreds rettersted vest for Østermarie Kirke, her måtte han lægge sit hoved under bøddelsværdet.
Det var afslutningen på Gagge familiens eje af Lehnsgaard, gården overgik til kongemagten pga. drabet, og Gagges efterkommere mistede deres gård.
Skiftende adelige ejere
Lensmand Falch Gøye overtog Lehnsgaard efter Gaggeslægten, da han døde i 1594 overtog hans kone Karin Krabbe gården, der gik i arv til deres datter Helvig Gøye.
Gaggernes gamle eje Lehnsgaard med 7 underliggende gårde gik fra Falk Gøyes forgældede svigersøn Esge Bille til Morids Podebusk, fra ham til hans søster Vibeke, hvis datter Margrete Ulfeldt blev Admiral Niels Juels hustru.
Niels Juel mageskiftede 24. Januar 1679 Lehnsgaard og de øvrige gårde med Christian den Femte.
Kongens ejendom
Fra 1679 var Lehnsgaard igen kronens ejendom. To kommandanter på Hammershus, nemlig Frants Henrich von Dehn og Bendix von Hatten, boede på Lehnsgaard i slutningen af 1600 tallet. Hammerhus var blevet så forsømt, at kommandanterne ikke ville bo på borgen. Efter kommandanterne var det præstesønnen fra Østerlars Jørgen Olufsen Sonne, der fæstede gården.
I 1744 fattedes riget penge, en måde at skaffe disse penge på var at sælge kongens gårde på Bornholm. Den 13. april 1744 fandt auktionen sted, der blev udbudt 66 selvejergårde og 151 vornedegårde, men Lehnsgaard blev også solgt.
Lehnsgaard i privat eje
Den nye ejer var Morten Mogensen, der kom fra 1. vornedegård i Rutsker, Frigaard. Morten Mogensen købte gården for 798 rigsdaler, han havde i 1732 ”fæstet” gården for 133 rigsdaler. Fæstebønderne havde fortrinsret ved auktionen, de fik gårdene, selvom deres bud var lavere end andre budgivere. Morten Mogensens søn Jørgen Sonne Mortensen overtog gården, men døde tidligt. Herefter fortsatte enken Bodil Kirstine Olsdatter med en ny ægtemand Hans Ibsen, deres efterkommere havde gården i to generationer. De næste ejere Hans Anker Engell og Ane Marie Jensen byggede i 1858 en ny stuelænge. Plaketten, der sidder på gavlen, har datoen 9.juni 1858. Ved Østerlars Kirke står der en mindesten for deres søn Thorkild Hansen Engell, der døde 16 år gammel i 1861. På stenen er sat følgende tekst: ”Himmelfreden fandt din fromme Aand, Graven har dit Støv i tause Gjemme. Ved din Bortgang brast hvert sønligt Baand. Aldrig vi vor Kjære Thorkild glemme.”
I 1873 blev en jyde, nemlig Jægermester Morten Emil Kirketerp, ejer af gården. I hans tid var Lehnsgaard på 267 tønder land med ca. 22 tønder hartkorn. Jægermester Kirketerp drænede jord og plantede ca. 40. tdr. land skov på lyngbakkerne. Man fandt mergel, da man lavede landevej, denne mergel blev brugt til at forbedre jorden. I 1909 overtog Kirketerps datter Asta og svigersønnen Otto Valdemar Klingenberg Jochumsen gården. I 1947 var det barnebarnets tur. Her overtog Axel Christian Klingenberg Jochumsen gården.
I 1968 købte Murermester Kaj Fjording Lehnsgaard, han lavede stutteri og indførte Charolais køer fra Canada. Kaj Fjording opkøbte også en del ejendomme og udvidede gårdens jordtilliggende.
I 1977 overtog Ib og Ellen Mogensen Lehnsgaard, de fortsatte med Charolais køer og planteavl.
I 1984 købte Paul og Signe Hansen gården sammen med deres søn Hans. Sammen havde de oprettet et I/S selskab. Hans Hansen forældre døde desværre kort efter, hvorefter selskabet blev ophævet, og Hans Hansen blev eneejer. Til gården hørte 180 hektar avlsjord, Hans drev desuden Dammegård, som han havde tilkøbt i 1994, den var på 50 hektar. I 1999 startede Hans Hansen med at producere rapsolie. I dag er Lehnsgaard Rapsolie et meget kendt produkt i hele landet.
2007 valgte Hans Hansen at fokusere på udviklingen af Lehnsgaard Rapsolie og bortforpagtede avlsjorden til Jacob Svendsen. I 2015 købte Jacob Svendsen Lehnsgaard af Hans Hansen.
De nuværende ejere af Lehnsgaard, Søren og Inge Lise Foli Danig, overtog gården i september 2016.
Hvor kommer navnet Lehnsgaard fra?
Et gammelt sagn fortæller, hvorfra navnet stammer. I meget gamle tider skal Lehnsgaard været bygget af en mand, der hed Sort og hans kone hed Lene. Lene Svart skulle så have givet navn til gården. I skoven ved Stokkelund fandtes en klippeblok, som i dag er bortsprængt, der kaldtes Lene Svarts Sten. I udkanten af skoven på Lens Klint lå der to store flade stene, de blev opfattet som gravstene og kaldt Lene Svart og Hvide Mette.
En anden teori er dog, at navnet kommer fra Falch Gøyes tid, han var, samtidig med han ejede Lehnsgaard, lensmand på Hammershus. Hans lensmandsperiode var fra 1587 -1593.